Hos Vandvagt går vi stærkt ind for grøn omstilling og bæredygtighed – for hvad nytter det, at man leverer et produkt (lækagesikring), som kan hjælpe vores kunder med besparelser på vandforbrug og samtidig undgå dyre og unødvendige vandskader, hvis man ikke arbejder med egne udfordringer med miljøet?
En af de ting, vi arbejder på og har haft succes med, har været at deltage i SMV Grøn. Programmet gav os en bedre indsigt i bæredygtighed, og vi har arbejdet på en strategi for bæredygtig udvikling i samarbejde med vores konsulenter, Next Step Challenge. Stort fokus har vi blandt andet på vores egen forsyningskæde.
Fra programmet har vi fået redskaber til at arbejde med vores egen miljøpåvirkning gennem modeller til indsamling af data omkring netop dette, som vi benytter til at forbedre vores arbejdsmønstre. Vi rsegistrerer nu vores energiforbrug med el, vand og varme, men også vores miljøbelastning gennem bl.a. kørte kilometer, affaldssortering mv.
Vi har udviklet personalepolitikker på områder, der kan forbedre vores miljøpåvirkning og fastlagt roller og ansvar for miljøarbejdet.
Vi er som ledelse blevet meget opmærksomme på, hvordan vi som virksomhed kan arbejde med bæredygtighed – både internt med elementer, som vi kan sætte fokus på, for at reducere vores miljøbelastning, men også eksternt i forhold til det produkt, som vi sælger, og hvordan vi kan udvikle produktet i en mere bæredygtig retning. Dette er til gavn for vores kunder men også i tråd med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Samtidig har vi fået en god indføring i forskellige modeller for forretnings- og strategiudvikling, hvilket sætter os i stand til i øget grad at involvere vores medarbejdere i altid at have fokus på, hvor vi kan gøre det bedre i forhold til bæredygtighed.
Vi er helt klar over, at det ikke skal stoppe her, men kræver en fortsat indsats til forbedring af miljøet.