Hotel Europa – uundværlig VANDVAGT-løsning

Hotel Europa ligger midt i Aabenraa by, tæt på gågade, lystbådehavn og strand. Ejeren af hotellet, Helle Taulbjerg, fortæller i denne artikel om en af sine ”bedste venner”, hendes VANDVAGT-løsning!

Små 10.000 kr… Dette er cirka-udgiften på, at bare ét toilet står og løber på et hotelværelse!

Helle Taulbjerg, ejer af Hotel Europa i Aabenraa, er meget bevidst om, at vandregningen kan blive MEGET høj, hvis ikke hotellet har styr på vandforbruget. Derfor har hun for en del år siden fået installeret en VANDVAGT.

– Vi havde haft en del vandskader, så der var ingen tvivl om, at vi skulle have gjort noget ved problemet. Efter vi fik installeret VANDVAGT-løsningen, har det været godt for os, at vi har fået advarslerne, når et toilet løber. Hotellet får også en alarm, hvis vi har et unaturligt forbrug.

Den årlige udgift på vand ligger på omkring 300.000 kr, så Helle er meget bevidst om, at stuepigerne tjekker, at der ikke er nogle toiletter, der løber.

 

Alarmen gik på grund af osmoseanlægget…

I det følgende fortæller Helle om et uheld, der heldigvis blev afværget pga. VANDVAGT:

-I lørdags fik vi en SMS, altså en alarm, fra VANDVAGT. På hotellet har vi et osmoseanlæg, som laver vandet om, således, at vi f.eks. undgår kalk på drikkeglassene. Da min tekniker og jeg ville undersøge alarmen, kom vores opvasker os i møde og fortalte, at vandet fossede ud fra osmoseanlægget. Vandvagten reagerede med det samme – med en SMS.

Helle fortæller, at hotellet bevidst IKKE har sat VANDVAGT til at lukke automatisk for vandet i tilfælde af sivning og vandspild. Som Helle fortæller:

-Vi kan jo ikke risikere, når mange mennesker går i bad mere eller mindre samtidigt, måske 30 gæster, at systemet lukker for vandet. Derfor er det vigtigt, at vi øjeblikkelig fået lokaliseret og udbedret skaden.

 

Indvendig vedligehold…

Helle synes, at alle virksomheder burde have en VANDVAGT. Som hun påpeger, så er der altid en risiko for en vandskade. Eksempelvis tænker hun, at skaderne potentielt også kan opstå i vandrørene nede i jorden. Specielt i gamle huse er der ingen tvivl om, at man burde have en vandvagt. Helle ræsonnerer videre, at man jo også anbefales at tjekke sin vandmåler jævnligt, for at se om der bruges uhensigtsmæssigt meget vand.

-Jeg udlejer lejligheder, og i disse skal jeg også have installeret en  VANDVAGT-løsning. For et års tid siden havde én af mine lejere et toilet, der løb. Det kom til at koste lejeren 8000-10.000 kr. Det var jeg meget ked af, men lejeren står jo for det indvendige vedligehold ifølge kontrakten. Så derfor vil jeg i nærmeste fremtid få systemet installeret i mine lejligheder!

Artikel skrevet af Terkel Skibdahl